Slidgigt i knæet - Øvelser for 0,- og 5 gode råd
Slidgigt i knæet (knæartrose)
Slidgigt i knæet er meget almindeligt og forekommer hos ca 6% af den danske befolkning ca 270.000 danskere. Forekomsten stiger med alderen og ca 45% over 80 år har slidgigt i knæet.
Selvom forekomsten stiger med alderen er der også sandsynlighed for at symptomer fra slidgigt (knæartrose) i knæet opstår som yngre.
Slidgigt i knæ er den hyppigste årsag bag fravalg af sport pga knæsmerter hos mennesker omkring 30.
Overvægt, køn, arbedsbelastning, tidligere skader og genetik disponerer
yderligere for at udvikle symptomer fra slidgigt i knæ. En vægtreduktion kan
have stor betydning for symptomerne Læs mere om gode råd her - 5 gode råd til dig med slidgigt i knæet
Hvad sker der ved slidgigt i knæet
Når du har slidgigt i knæet sker der en større nedbrydning af ledbrusken end genopbygning. Din ledbrusk degenerer.
Mange tror at det er det eneste der sker, men faktisk påvirkes hele knæleddet, Herunder følgende:
- Meniskene flosses og mister funktion
- Ledbåndene flosses og mister spændstighed
- Ledhinden bliver sej og betændt
- Ledkapslen spændes og bliver sej og rigid
Hvordan føles slidgigt i knæ?
Slidgigt i knæet kan for nogle føles meget afgrænset og for andre mere diffust. Det hyppigste er smerter på indersiden af knæet, men smerter på ydersiden af knæet, inde i knæet eller trækkende langs låret eller underbenet kan også forekomme.
Hvor gør det ondt når der er tale om slidgigt i knæet:
- Hyppigst på indersiden af knæet
- Ydersiden af knæet
- inde i knæet
- trækkende langs låret eller underbenet
Hvordan føles det når der er slidgigt i knæet:
Ved slidgigt i knæet findes der noget vi kalder for Artrosetriaden.
Artrosetriaden kendetegnes ved:
- Morgenstivhed i knæet
- Igangsætningsbesvær efter stillesidning/inaktivtet
- Hvilesmerter - smerter der værker, murer og varer ved selvom man aflaster
Smerter i knæet når du skal til at sove eller smerter i knæet der vækker dig er heller ikke ualmindelige
Behandling af slidgigt i knæ
Behandlingen af slidgigt i knæ er du sikkert interesseret i, for smerterne i knæet kan være ubærlige, hæmme din gangdistance, din ganghastighed, gøre leg med børn og/eller børnebørn umulig samt forpurre din nattesøvn.
Behandlingen af slidgigt består mestendels af træning. Træning er din langsigtede løsning og lindring af symptomerne. Massage behandling, laser behandling, akupunktur, zoneterapi osv kan lindre, men des før du kommer igang med træning des bedre!
Træningen er relativt simpel og behøver ikke at stjæle al din dyrebare fritid. 3-4 øvelser 2-3 gange i ugen kan være nok til at vende symptomerne.
Træningsøvelser der styrker musklerne omkring knæet vil hjælpe med at aflaste leddet og symptomerne vil gradvist aftage. Regn med en tidsinvestering på 3 mdr. Der kan sagtens opstå effekt før og oftest intræder effekten efter 1,5 måneders træning.
Du kan booke tid for at få et bud på de 3-4 øvelser der passer bedst til dig. Book tid hos fysioterapeut i Middelfart i klinikken eller som online konsultation.
Hvis du vil igang med det forksningen peger på som bedste behandling, så skal du træne GLA:D-træning knæ. GLA:D-træning knæ er et 3 mdr's forløb der tager dig fra a-z om slidgigt og introducerer dig til 10 relevante træningsøvelser. Du kan læse mere om GLA:D-træning knæ her og hente øvelserne fra GLA:D træningen.
Skrevet af fysioterapeut, Lasse Hedegaard, Strib Fysioterapi
www.Stribfys.dk
Stribfysioterapi@gmail.com
52882555