Slip for smerter fra Slidgigt i knæ

Hvad er slidgigt i knæet (knæartrose)

Slidgigt i knæet (knæartrose eller gonartrose) er en sygdom der primært nedbryder brusken i knæet hurtigere end den genopbygges.
Selvom indekseringen af slidgigt i knæ  sker på baggrund af mængden af brusk i knæet (kellegren lawrence klassificering) påvirkes hele knæleddet herunder følgende:
  • Ledkapslen strammes og kan bliver inflammeret
  • Ledbånd flosses
  • Meniskene flosses og revner opstår
  • Væske cyster dannes i knoglevævet lige under leddet
  • Ledhinden bliver rigid, stram og inflammeres
Men der er håb for dig med symptomer fra slidgigt i knæet!!! Læs med herunder

Behandling af Slidgigt i knæet

Behandling af slidgigt i knæet

Hvordan Behandles slidgigt i knæ

Behandling af slidgigt i knæ består af træning, dosering af aktivitet og eventuelt massage eller akupunktur. Træning er den langsigtede løsning og det er den der bedst kan hjælpe dig til øget gangfunktion, færre smerter og bedre nattesøvn på den lange bane.

Behandling af muskulaturen omkring knæet kan lindre, men vil sjældent ændre noget på den lange bane.

Behandlingen vil som udgangspunkt bestå af træning i en periode på min. 3 mdr. Ved mangel på effekt kan andre tiltag overvejes. 
Det mest populære tilbud er GLA:D-træning knæ. Derudover kan blokader i knæet, "oprydning i knæet" kirurgisk eller indsættelse af en knæprotese hjælpe dig videre. Men træning er altid første skridt! Læs mere om Øvelser mod slidgigt herunder.


Slidgigt i knæet - Øvelser
Download Øvelserne fra GLA:D

Øvelser mod slidgigt i knæet

Relevante øvelser

Slidgigt i knæet - øvelser.
Der er solid forskning bag træning og øvelser til slidgigt i knæ. Øvelserne skal dog passe til belastnings og symptomniveau og det er derfor svært at trække en generel linje ned over øvelserne. 

Overordnet er træning af forlårs, baglårs og inderlårs-musklerne gode. Derudover er øvelser omkring ballemuskulaturen, maven og ryggen også relevante.  Du kan downloade GLA:D programmet under billedet i venstre side.

Slidgigt i knæ -Påvirkede strukturer og graduering

Grader af slidgigt i knæ

Graduering af slidgigt i knæ

Slidgigt i knæ klassificeres oftest på baggrund af Kellgren Lawrence klassificering. Den kan du læse om længere nede.

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at når der er tale om slidgigt i knæet at det ikke kun er brusken i leddet der degenerere, men alle strukturerne i knæet der påvirkes. Bla derfor er det svært at diagnosticere artrose alene på baggrund af røntgen. 
Bruger man røntgen som guide kan slidgigt i knæ kategoriseres i 4 grader jvf Kellgren Lawrence klassificering, men for at simplificere indekseres slidgigt i knæ i mild grad (begyndende slidgigt i knæ), moderat grad (moderat grad af slidgigt i knæ) og svær grad (svær slidgigt i knæ). Gradueringen sker alene på baggrund af hvor meget brusk der er tilbage i dit knæ.

Det er logisk at graduere slidgigt ift mængden af brusk MEN, Den mængde slidgigt der ses på røntgenbilledet har dårlig sammenhæng med oplevede symptomer. Der kan være tale om slidgigt i knæet i svær grad, men minimale symptomer og omvendt. 

Det er symptomerne der er afgørende for de tiltag man skal igennem og ikke hvad røntgenbilledet graduerer slidgigten i knæet til.


Hvordan føles slidgigt i knæet

Slidgigt i knæ

Symptomerne på slidgigt i knæ

Symptomerne på slidgigt i knæet beskrives bedst i det vi kalder for en artrosetriade. Udover den, er det typisk at opleve smerter i knæet, nedsat bevægelighed i knæet og hævelser i knæet, desuden kan der forekomme smerter på indersiden af knæet om natten eller smerter på ydersiden af knæet om natten. Artrosetriaden består af følgende 3 elementer: 
  • Morgenstivhed i knæet
  • Igangsætningsbesvær hvis man har siddet for længe
  • Hvilesmerter, Smerter der varer ved selvom man aflaster

Hvad kan du selv gøre ved slidgigt i knæ

råd til dig med slidgigt i knæet

5 gode råd til Slidgigt i knæet


1.
Det allerbedste du kan gøre når du har symptomer fra slidgigt i dit knæ er at være aktiv og osse selvom der er symptomer ved det. Hvis du er aktiv med tolerable smerter vedligeholder du faktisk dit knæ bedre end som hvis du aflaster fuldkomment og ikke har smerter. Aktivitet selvom du må tage smertestillende er ikke lig med forværring. Men det er balancegang på en knivseg og kræver ofte hjælp og vejledning af en fysioterapeut.

2.
Cykling er som regel ikke smertegivende og kan være meget lindrende for knæet. Crosstraineren i fitness centeret kan også være god. Det der er godt ved de 2 aktiviteter er at der ikke er nogen stødpåvirkning i knæet og derfor meget skånsomt. Selve stødpåvrikningen er ikke farlig for knæet selvom den gør ondt, men aktiviteter der ikke gør ondt er noget mere behagelige end de smertegivende.

3.
Rette træning giver lindring og øget funktion over en anseelig tidsramme (Du kan downloade øvelser længere nede på siden). De "rigtige øvelser" er ofte individuelle og kræver igen en faglig vurdering. Men generelt kan du ikke selvstændigt øge slidgigten i dit led ved at bruge det. Der skal som regel en decideret skade til at forværre det. Du vil godt kunne tirre symptomerne, men sandsynligheden for øget slidgigt ved brug er minimal.

4.
24 timers reglen. Hvis du påbegynder en aktivitet der provokerer dit led er det faktisk ok. Det skal dog være tåleligt og den øgede irritation skal klinge af indenfor 24 timer. Dvs går du en tur mandag kl 14 og det irriterer dit knæ eller din hofte, så skal den irritation klinge af senest kl 14 dagen efter, altså om tirsdagen. Hvis du følger den tommelfingerregel undgår du overbelastninger, men holder dig fortsat aktiv, som sikrer at de led holes ved lige.

5.
Svømning er som regel rigtig rart. Opdriften i vandet skaber aflastning i knæet og de fleste kan svømme smertefrit. Du sørger derfor for at holde leddet aktivt og vedligeholder det. Brystsvømning har dog evnen til at provokere hoften eller knæet. Derfor anbefaler jeg at svømme crawl. Kan man ikke det, så anvend en plade til overkroppen/armene og svøm med crawl ben. Hold flere pauser under din svømning hvis det udtrætter dig mere.

Træning til knæet er vejen frem og er rigtig godt både for de akutte smerter, men også de langvarige. Hvis man skal være sikker på at træne hensigtsmæssigt i forbindelse med slidgigt i knæ og/eller hofte vil jeg igen henvise til GLAD træningen eller et individuelt forløb.
Slidgigt i knæ Fysioterapeut arbejder med bevægeligheden af knæ

Strib fysioterapi og slidgigt i knæ

Slidgigts-forløb hos Strib Fysioterapi

Hvis du har slidgigt i knæet eller knæene og ønsker en professionel, kompetent og helhedsorienteret tilgang, så skal du vælge at gå i forløb hos mig. 
Jeg har set og arbejdet med rigtig mange mennesker der har slidgigt i knæ og jeg har muligheden for at lave et forløb der passer til dig og din livssituation


Jeg har arbejdet med unge, midaldrende og ældre med slidgigt i knæet. Udover et kæmpe erfaringsgrundlag, så arbejder jeg udfra den nyeste videnskab indenfor fysioterapi ift slidgigt i knæet.


Strib fysioterapi er den mest og bedst anmeldte knæklinik på fyn og i trekantsområdet.

Fysisk undersøgelse af slidgigti knæ

Diagnosticering af slidgigt i knæ

Diagnosen

Diagnosen slidgigt i knæet, også kaldet knæartrose eller gonartrose kan i de tidlige stadier, altså begyndende slidgigt i knæet, bedst diagnosticeres klinisk. 

Det er ikke altid at røntgenbilledet afslører slidgigten ved begyndende slidgigt i knæet og derfor er en fysisk undersøgelse af knæet sammenholdt med de symptomer man oplever bedre til at stille diagnosen end et røntgenbillede eller en MR-scanning. 

Kirurgi og operation - Slidgigt i knæ

Operation af slidgigt i knæ

Kirurgi

Der er flere alternativer til dig med slidgigt i knæet hvis ikke træning giver effekt, men de har ikke den bedste dokumentation ift effekt. Træning kan i mange tilfælde forebygge forværring, skabe bedring og skubbe en eventuelt operation i flere år.

Oprensning af leddet
Kirurgen renser via en kiggeroperation op i det led. Denne procedure har samme effekt som træning, men der er altid flere riscici ved operation og operationen øger sandsyngligheden for at udvikle mere slidgigt.

Knæprotese
Ved indsættelse af knæprotese er der en succesrate på 80% igen er der flere riscici ved operation end træning.

Smertestillende og kosttilskud til slidgigt i knæ

Smertestillende til slidgigt i knæ

Piller og slidgigt i knæet

Smertestillende
Nyere forskning viser at smertestillende medicin mod slidgigt i knæet ikke har den bedste effekt og derfor frarådes smertestillende som primær behandling. 
Har du effekt af smertestillende kan det dog være et godt supplement til træning. 

Kosttilskud
Glucosamin piller også kaldet for hestepiller kan ikke dokumenteres med effekt, men nogle mennesker angiver at have effekt af dem.