Man kan via en grundig undersøgelse hos en fagprofessionel vurdere hvor stor sandsynligheden er, men man kan aldrig være 100% sikker. Det kan man heller ikke selvom man får lavet en MR-scanning. MR-scanninger giver i 80% af tilfælde den rette diagnose ved meniskskader. Derfor anvender man heller ikke MR-scanninger som den primære undersøgelsesform for menisk skader. Man kan via en artroskopi (en kikkertoperation) i knæet konkludere om der er meniskbeskadigelse, men det er noget man gør som sidste instans hvis alt andet fejler. Der findes specifikke test for at undersøge om man har meniskskade, men de er, som næsten alle andre undersøgelsesmetoder ikke endegyldige. Der kan foretages en thessalys test, Mcmurrays test og så kan man trykke på området hvor den formodede meniskskade sidder for at se om det er ømt eller smertefuldt.
Meniskskader opstår blandt unge og unge voksne ofte pga vridtraumer i knæet og ofte i forbindelse med sport. I takt med at man bliver ældre og vævet bliver lidt mere stift og usmidigt kan mindre vrid eller belastninger også forårsage meniskskader. Der kan være klik fra knæet, smerter på indersiden eller ydersiden af knæet, smerter ved at bøje knæet og der kan være knælåsninger og knæsvigt som symptomer på skade på menisk. At gå på trapper og at sidde på hug er typisk besværlige og der kan opstå skarpe jagende smerter. Fysisk aktivitet vil som regel provokere din meniskskade og give smerte.
En meniskskade behandles i langt de fleste tilfælde med fysioterapi i form af specifikt udvalgte øvelser til knæ med meniskskade der passer til dig. Du kan forvente at en genoptræning af menisskade varer ca 3-6 mdr. De første 1-2 mdr kan godt være en "dødvande" periode. Du træner og træner, men mærker ingen effekt. Erfaringsmæssigt kan jeg se at langt de fleste begynder at have en eller anden form for effekt omkring træningsuge nr. 5-8 hvorefter det som regel vil gå fremad. Ved mangel på bedring efter fysioterapeutisk træning eller hvis der er slemme tilfælde af aflåsninger vil en ortopædkirurger vurdere skadens omfang og på baggrund af det måske tilbyde operation. Ca 70-80% vil opleve bedring igennem fysioterapeutisk øvelser til knæet med meniskskade der giver symptomer.
Dit knæ består af 4 knogler. 2 skinnebensknogler, din lårbensknogle og din knæskal. Inde i selve knæleddet indlejret i ledbånd og noget der hedder ledkapsel sidder dine menisker. Du har 2 i hvert knæ en der sidder på indersiden (medial menisk) og en der sidder på ydersiden (lateral menisk). det er hyppigst at der er skade på den inderste menisk. Menisken er halvmåne formet og hælder lidt. menisken er relativt blød og elastisk og dens funktion er at skabe stabilitet i knæet, virke som stødafdæmper og være med til at fordele vægtbelastningen jævnt i vores knæled, som i øvrigt er det største og mest vægtbelastede led. Den yderste 1/3 af menisken er velvaskulariseret og skader her kan hele sig selv. Den midterste 1/3 del af menisken er mindre vaskulariseret og helingen vil her tage længere tid. Den inderste 1/3 er ikke vaskulariseret og heler derfor ikke. Vaskularisering betyder at der er blodforsyning og at der derfor kan transporteres nye "byggesten, vitaminer osv", samt borttransporteres affaldsstoffer.
Det er ganske muligt at der er flere end dem jeg lister op her og det er også ganske muligt at dem der her følger kan deles op i underkategorier, men
typen af menisk skade er ikke afgørende for om du kan gennemgå et genoptræningsforløb for din meniskskade, det er dine symptomer der afgør om du skal igennem fysioterapeutiske øvelser eller skal vurderes hos en ortopædkirurger.
longitudinel - Flænge i menisken, kan blive til "bucket handle tear"
ukomplet - Flænge inde i selve menisken, kan blive til en "flap tear"
Radial - Flænge på tværs af menisken, kan blive til "Complex tear eller Parrot tear"
Du kan læse mere om de forskellige typer af meniskskader og finde mere information på min blog om meniskskade.
Du kan læse mere om hvordan jeg behandler knæskader i Ondt i knæet.