Babytummel Middelfart

Babytummel Middelfart 3-6 mdr og 7-11 mdr Babytummel Middelfart v Didde Nørgaard

Smil, nærvær, leg og udvikling til babytummel middelfart

Jeg hedder Didde og er uddannet fysioterapeut og babytummel instruktør. Hver fredag står jeg for babytumlen hos Strib Fysioterapi. Babytumlen sørger for:

 
Sansestimulering
- Visulet
- vestibulært
- taktilt
- audielt
Motorisk udvikling
- kryb
- kravl
- rotering
Nærvær, leg og hygge
- tryg atmosfære
- legende tilgang
- hyggelige stunder

De første leveår er en stor udviklingsrejse for babyer, men også for jer forældre. Hos dig som forældre opstår der spørgsmål til milepæle, »hvornår kan min baby gøre det« eller »er det mon normalt, at min baby gør sådan«?


Det er helt normalt med tvivl, spørgsmål og sammenligning, men mit håb er at give jer, som forældre, en form for ro og tillid ift jeres babys udvikling.

Som forældre vil I få viden om milepæle, udviklingszoner og normalfordelingskurven på den motoriske rejse det første leveår, samt de kommende barneår.

Herudover får I ved at deltage i babytummel forløb også redskaber og guide til hvordan i kan hjælpe jeres barn videre gennem leg. ALLE BØRN BLIVER BØRN og alle børn er forskellige, med forskellige behov for stimulering. Den rette stimulering til dit barn kan jeg hjælpe med.

Jeg håber meget på at se dig og dit barn til min babytummel

Babytummel Middelfart tider og hold Beskrivelse af tidsrum og priser på babytummel Middelfart

Babytummel Middelfart - Det praktiske

HvorBabytummel Middelfart foregår i Strib Svømmehals holdtræningslokale på 1.sal

Hvornår
Der udbydes løbende babytummel Middelfart hold. Du tilmelder dig og din baby via booking siden under topfanen "Events". Tumlen foregår om fredagen og tiderne fremgår under bookingsiden

Hvordan
Du og din dejlige baby skal sammen med maksimum 6 andre babyer igennem tummel på ca. 30 min. Din baby stimuleres sanseligt og motorisk i en tryg atmosfære med nærvær og ro. Holdet består af 6 træninger og koster 750,-

Bleskift, spisning og forældre kaffe
Der er mulighed for at runde tumlen af i Strib Fysioterapis venteværelse i stueetagen med en kop forældre kaffe/te og der er god plads til at din baby kan få noget at drikke/spise. Bleskift kan foregå i holdtræningslokalet eller i omklædningen.