Løber knæ (Runners Knee)

Løber knæ


Endnu en blog og endnu en tilstand at forholde sig til. I dag er vi kommet til en skade/irritation som mange løbere, cykelryttere, men også ganske almindelige danskere oplever nemlig Løber knæ. Løber knæ er den mest forekommende skade på ydersiden af knæet. Løberknæ er den anden hyppigste skade for løbere men op mod 25% af cykelryttere oplever også denne tilstand. Løber knæ er smerter der sidder på ydersiden af knæet og som ofte forværres efter og/eller under aktivitet. Det opstår som følge af en overbelastning og derfor er den primære behandling i starten, afhængig af graden af dine symptomer, aflastning. Læs videre for at finde ud af hvad det er for noget, hvorfor det opstår, hvordan det diagnosticeres og ikke mindst hvordan det behandles/håndteres. God læselyst!

Hvad er løberknæ


På ydersiden af låret og ned på ydersiden af skinnebenet løber en lang sene. Denne sene kaldes for tractus iliotibialis. Den nederste del af denne kan "svirpe" over et knogle punkt og gøres det tilstrækkeligt nok eller med tilstrækkelig stor belastning kan det resultere i et løber knæ. Dvs. at løber knæ enten er en overbelastning på senevævet eller en irriteret slimsæk under senevævet. Ved overbelastninger eller slimsæks irritationer er der ofte inflammation. Inflammation er kroppens naturlige "betændelses tilstand" og det er en god ting når den afvikles normalt. Kort sagt fjerner inflammationen de beskadigede væv så kroppen kan genopbygge sig med nyt raskt væv. Hvis ikke løberknæet behandles rigtigt kan den inflammatoriske proces begynde at kronificere sig. Knæet kan dog sagtens komme tilbage til fordums styrke, det vil bare kræve længere tid.

Lberknjpg

Hvordan diagnosticerer man løberknæ


Løberknæ er en irritation i kroppens bløddele dvs. at man ikke kan se det på et røntgen da det kun viser kroppens knogler. Du vil i nogle tilfælde kunne se sene irritation eller slimsæks irritation på en ultralyds-scanning eller på en MR-scanning. I langt de fleste tilfælde er det dog rigeligt at diagnosticere uden ultralyd eller MR. Der er af og til kliklyde fra knæet og kan man mærke dem på ydersiden af knæet når knæet strækker sig. Det opstår ofte omkring de sidste 30 graders knæstræk. Gør det enten ondt på den genkendelige måde eller hvis man trykker på det område der klikker, så er der øget sandsynlighed for at smerterne på ydersiden af knæet er pga løberknæ. Altså, hvis man 1) er trykøm på ydersiden af knæet og endda har en smule hævelse der, 2) kan berette om en øget træningsmængde eller kan se at man har lavet noget man ikke plejer at gøre samt, 3) at dette kan hænge sammen med knæsmerterne er der en rimelig sandsynlighed for at det er et løberknæ der driller dig. Det vil dog altid være en rigtig god idé at få en fysioterapeut til at hjælpe med diagnostikken da der er andre tilstande der kan forklæde sig som løberknæ. For at få den rette behandling kræves den rette diagnose.

Hvordan behandles løberknæ


Behandlingen af dine knæsymptomer fra løber knæ kommer an på hvorfor de opstår. Har du helt banalt overbelastet dig og ikke evnet at hvile/aflaste så starter behandlingen med det. Dog vil der være specifikke øvelser/træning man godt kan lave i aflastningsperioden. Fortsætter du med at have symptomer selv om aflastning er forsøgt skal du få hjælp hos en fysioterapeut. Nogle mennesker's løberknæe provokeres pga måden de sidder, står eller går på, og andre provokeres fordi de mangler noget bevægefrihed, styrke eller kontrol omkring hoften eller foden. Selvom det er en "diagnose" kan der være flere årsager og mekanismer bag og derfor vil behandlingen altid være individuel.
Har du brug for hjælp til en knæskade kan du læse mere om klinikken og booke tid hos mig i min lille klinik HER.



Jeg håber at du har fået noget brugbart ud af mit lille skriv.
De bedste hilsner Lasse, Strib Fys
www.Stribfys.dk
Stribfysioterapi@gmail.com
52882555