70-80% kan genoptræne Menisk skader 

Menisk skader

Menisk skader opstår oftest som følge af vrid i knæet. Slag til knæet og stød op igennem knæet kan også resultere i menisk skader.
Når vi krydser ca. 45 år har 50% af den danske befolkning en skade på menisken, men langt størstedelen aner det ikke og spiller fortsat ufortrødent fodbold, løber eller er aktiv på anden vis uden problemer.

Når vi er yngre er vævet mere fleksiblet. Det øger tolerancen for vrid i knæet, hvorimod midaldrende og ældre er mere sårbare ift at udvikle skader i menisken da vævet er mindre fleksibelt.

Meniskskade i knæet under løbetur

Menisk skade symptomer

Hvad er symptomerne på menisk skader?

Menisk skader kan deles op i en akut fase og langvarig problematik.
akut fase:
  • Hævelse i knæet
  • Besvær ved at bøje eller strække knæet
  • Jagende smerter ved minimal belastning og vrid
langvarig problematik:
  • Hævelse i knæet ved overbelastning
  • Oplevelse af at knæet kan låse eller svigte
  • Jagende smerter ved større belastning og vrid
  • besvær med at bukke eller strække knæet helt
Der er 2 meniske i hvert knæ en i indersiden og en i ydersiden. Det mest almindelige er at have skade på menisken på indersiden af knæet og det vil resultere i menisk smerter på indersiden af knæet. Der kan også forekomme menisk smerter på ydersiden af knæet, men det er mere usandsynligt.
Meniskskade - behandling og træning

Genoptræning af menisk skader

Hvordan genoptræner du menisk skader

Genoptræning af menisk skader involverer styrke, koordination og stabilitets øvelser for musklerne omkring knæet. Dog kan foden, hoften og ryggen også være en del af træningen. Som tidligere skrevet kan 70-80% genoptrænes efter menisk skader.
  • Styrkende, stabiliserende øvelser for knæet
  • Øvelser for fod, hofte  samt mave/ryg kan også være relevant
  • Øvelserne du starter med vil over tid ændre sig
Træningen vil kunne foregå i dit eget hjem og kræver ikke mange eller dyre remedier. 

Varighed af meniskskade
Du vil med meget stor sandsynlighed ikke opleve effekt på symptomerne af træningen de første 4-8 uger. Øvelserne vil blive nemmere, men symptomerne ændrer sig for de fleste først efter 6-8 ugers træning. Et fåtal har effekt med det samme, men forvent at der går tid før effekten indfinder sig.

Øvelserne der skal genoptræne dig og hjælpe dig tilbage til fuld funktion og færre smerter vil ændre sig over tid.
Hen gratis program

5 gode informationer til dig med menisk skader

1.   

Kom i gang med et specifikt og individuelt program som en fysioterapeut har lavet præcist til dig. Menisskader kan opstå traumatisk og ved langvarig belastning. Selvom der er tale om skade på samme struktur så kan der være stor forskel på om du har brug for træning specifikt til knæet, specifikt til hoften eller måske mere foden. Det kræver en grundig undersøgelse og en faglig vurdering.

2.  

Meniskskader er ikke ualmindelige og ca 70-80% kan igennem et vejledt fysioterapeutisk forløb undgå operation og deraf langvarig sygemelding eller andre komplikationer. Det frarådes faktisk at blive opereret for meniskskader og operation er sidste løsning. Hvis du kan undgå operation, så kan du også undgå den forøgede risiko der er ift at udvikle slidgigt og få symptomer fra slidgigt. Så snart vi krydser 40 års alderen har stort set hver anden dansker en meniskskade, men uden det behøver at være mærkbart

3. 

En meniskskade kan, om end det tager lang tid, godt hele sig op igen. Det afhænger af din alder, din generelle tilstand fysisk og hvor skaden i menisken er placeret, samt hvor stor den er. Men skelner meniskskader mellem at være en Rød meniskskade, en hvid meniskskade og en rød/hvid meniskskade. Det er lidt teknisk og du kan læse mere om det i bloggen om meniskskade, men kort sagt handler det om hvordan blodforsyningen er til menisken og det har stor betydning for ophelingen af skaden.

4.
Cykel. Hvis knæet vil være med til det, så gør brug af din cykel eller en motionscykel i motionscenteret. Skru ned for belastningen så du, som sådan, ikke skal bruge kræfter på at træde pedalerne rundt, men mere blot ”motionerer” knæet. Det skaber et flow af nye forsyninger til den

helende skade samt borttransportering af affaldsstofferne. Brug gerne 20-30 min på cyklen uden belastning og gerne på daglig basis.

5.

Vær aktiv i det omfang dit knæ tillader det. Ofte når vi får en skade, har vi tendens til at skrue helt ned for aktivitet, og det er faktisk ikke altid smart. Vores krop og også vores menisk stimuleres til regeneration ved brug og aflaster du totalt vil du først og fremmest påvirke helingen negativt, men alle andre strukturer omkring knæet, ledbånd, sener og muskler mister også noget funktion. Derfor skal du bruge dit ben/knæ i det omfang det tillader det. Dette råd er med en løftet pegefinger, for er knæet svært hævet og svært at bevæge, så kan det være at det er en god idé med total aflastning. Spørg din fysioterapeut eller læge.

Meniskskade - anatomi i knæet

Diagnostik af menisk skader

Meniskskade - undersøgelse

Menisk skader diagnosticeres på baggrund af oplevede symptomer, skadesmekanisme og en fysisk undersøgelse i klinikken. I mange tilfælde er en fysisk undersøgelse i klinikken nok til at afklare om der er tale om meniskskade eller om det er anden skade. 

MR scanning for menisk skade
Der kan suppleres med yderligere undersøgelser for meniskskade via MR-scanning eller en kiggertundersøgelse. MR-Scanning er ikke perfekt, men ca 80% får rette diagnose ved MR scanning når det kommer til menisk skader.

Kiggertundersøgelse for menisk skade
Kiggertundersøgelsen (artroskopi), er den undersøgelse der giver bedst vished, men en kiggertundersøgelse udføres sjældent da undersøgelsen øger risikoen for at udvikle slidgigt. 

Anatomi af menisk

knæt består af lårbensknoglen, knæskallen, spolebenet og skinnebenet. Knoglerne danner 2 ledkamre, et på indersiden af knæet og et på ydersiden af knæleddet. I de to kamre indlejret i ledbånd og ledkapsel sidder menisken. Der er en menisk i hvert ledkammer. Menisken er halvmåne formet og hælder lidt. Menisken er relativt blød og elastisk og den yder stabilitet i knæet, virke stødafdæmpende og fordeler vægtbelastningen jævnt i knæleddet. 
Segmentering af menisken (se billedet under teksten)
Den yderste 1/3 (rød) 
menisken er velvaskulariseret og skader her kan menisken hele sig selv. 

Den midterste 1/3 (rød-hvid) 
menisken er mindre vaskulariseret og helingen vil her tage længere tid. 

Den inderste 1/3 (hvid) 
menisken er ikke vaskulariseret og heler derfor ikke. 

Vaskularisering betyder at der er blodforsyning. Via blodet kan nye "byggesten, vitaminer osv", tilføres menisken samt affaldsstoffer borttransporteres.

Menisk skader - anatomi
Meniskskade typer

Forskellige meniskskader

Menisk skaders type afgører ikke om der skal genoptrænes eller opereres. Det er de oplevede symptomer fra meniskskaden der kan indikerer om operation er påkrævet eller om genoptræning af meniskskaden er relevant.

Horizontal flænge (longitudinel )- Flænge i menisken, kan blive til "bucket handle tear"


Intrasubstance (ukomplet)  - Flænge inde i selve menisken, kan blive til en "flap tear"


Radial - Flænge på tværs af menisken, kan blive til "Complex tear eller Parrot tear"