Behandling af slidgigt i knæ består af træning, dosering af aktivitet og eventuelt massage eller akupunktur. Træning er den langsigtede løsning og det er den der bedst kan hjælpe dig til øget gangfunktion, færre smerter og bedre nattesøvn på den lange bane.
Behandling af muskulaturen omkring knæet kan lindre, men vil sjældent ændre noget på den lange bane.
Behandlingen vil som udgangspunkt bestå af træning i en periode på min. 3 mdr. Ved mangel på effekt kan andre tiltag overvejes.
Det mest populære tilbud er GLA:D-træning knæ. Derudover kan blokader i knæet, "oprydning i knæet" kirurgisk eller indsættelse af en knæprotese hjælpe dig videre. Men træning er altid første skridt! Læs mere om Øvelser mod slidgigt herunder.
Slidgigt i knæet - øvelser.
Der er solid forskning bag træning og øvelser til slidgigt i knæ. Øvelserne skal dog passe til belastnings og symptomniveau og det er derfor svært at trække en generel linje ned over øvelserne.
Overordnet er træning af forlårs, baglårs og inderlårs-musklerne gode. Derudover er øvelser omkring ballemuskulaturen, maven og ryggen også relevante. Du kan downloade GLA:D programmet under billedet i venstre side.
Slidgigt i knæ klassificeres oftest på baggrund af Kellgren Lawrence klassificering. Den kan du læse om længere nede.
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at når der er tale om slidgigt i knæet at det ikke kun er brusken i leddet der degenerere, men alle strukturerne i knæet der påvirkes. Bla derfor er det svært at diagnosticere artrose alene på baggrund af røntgen.
Bruger man røntgen som guide kan slidgigt i knæ kategoriseres i 4 grader jvf Kellgren Lawrence klassificering, men for at simplificere indekseres slidgigt i knæ i mild grad (begyndende slidgigt i knæ), moderat grad (moderat grad af slidgigt i knæ) og svær grad (svær slidgigt i knæ). Gradueringen sker alene på baggrund af hvor meget brusk der er tilbage i dit knæ.
Det er logisk at graduere slidgigt ift mængden af brusk MEN, Den mængde slidgigt der ses på røntgenbilledet har dårlig sammenhæng med oplevede symptomer. Der kan være tale om slidgigt i knæet i svær grad, men minimale symptomer og omvendt.
Det er symptomerne der er afgørende for de tiltag man skal igennem og ikke hvad røntgenbilledet graduerer slidgigten i knæet til.
Hvis du har slidgigt i knæet eller knæene og ønsker en professionel, kompetent og helhedsorienteret tilgang, så skal du vælge at gå i forløb hos mig.
Jeg har set og arbejdet med rigtig mange mennesker der har slidgigt i knæ og jeg har muligheden for at lave et forløb der passer til dig og din livssituation.
Jeg har arbejdet med unge, midaldrende og ældre med slidgigt i knæet. Udover et kæmpe erfaringsgrundlag, så arbejder jeg udfra den nyeste videnskab indenfor fysioterapi ift slidgigt i knæet.
Strib fysioterapi er den mest og bedst anmeldte knæklinik på fyn og i trekantsområdet.
Diagnosen slidgigt i knæet, også kaldet knæartrose eller gonartrose kan i de tidlige stadier, altså begyndende slidgigt i knæet, bedst diagnosticeres klinisk.
Det er ikke altid at røntgenbilledet afslører slidgigten ved begyndende slidgigt i knæet og derfor er en fysisk undersøgelse af knæet sammenholdt med de symptomer man oplever bedre til at stille diagnosen end et røntgenbillede eller en MR-scanning.
Der er flere alternativer til dig med slidgigt i knæet hvis ikke træning giver effekt, men de har ikke den bedste dokumentation ift effekt. Træning kan i mange tilfælde forebygge forværring, skabe bedring og skubbe en eventuelt operation i flere år.
Oprensning af leddet
Kirurgen renser via en kiggeroperation op i det led. Denne procedure har samme effekt som træning, men der er altid flere riscici ved operation og operationen øger sandsyngligheden for at udvikle mere slidgigt.
Knæprotese
Ved indsættelse af knæprotese er der en succesrate på 80% igen er der flere riscici ved operation end træning.
Smertestillende
Nyere forskning viser at smertestillende medicin mod slidgigt i knæet ikke har den bedste effekt og derfor frarådes smertestillende som primær behandling.
Har du effekt af smertestillende kan det dog være et godt supplement til træning.
Kosttilskud
Glucosamin piller også kaldet for hestepiller kan ikke dokumenteres med effekt, men nogle mennesker angiver at have effekt af dem.
Fysioterapeut i Middelfart Kommune med særligt fokus på knæskader.
Menisk skader
Slidgigt i knæ
GLA:D-træning knæ
Smerter på indersiden af knæet
Ondt i ydersiden af knæet
Knæsmerter foran
Ondt i knæhasen
Øster Alle 4
5500, Middelfart
(Placering i Strib svømmehal)
© Strib Fysioterapi