Hvornår virker fysioterapeutens øvelser?

Et spørgsmål jeg forestiller mig mange der skal igang med fysioterapeutisk træning tænker på og svaret er flerdelt. Er du blevet bedt om at lave strækøvelser, bevægelighedsøvelser, styrkende øvelser eller stabilitets øvelser. Typen af øvelse/træning påvirker tidsrammen. Hvor god du er til at få lavet øvelserne systematisk påvirker tiden og hvordan du generelt har det påvirker også tidsforbruget. Derfor deler vi artiklen op i flere bider for at kunne afdække hvert område.

Styrke øvelser og stabilitetstræning

Hvis du er blevet bedt om at lave styrkende øvelser kan svaret være simpelt. 1-2 måneder kan der gå før du oplever effekten af din styrke og/eller stabilitetstræning.

Det handler om basal fysiologi, men her forsimplet.

• Måned 1

Den første måned du træner vokser muskulaturen faktisk ikke. Den bliver ikke større og bliver ikke stærkere, groft sagt. Den første måned du træner arbejder du faktisk mest med dit nervevæv.

Du træner både de centre i hjernen der skal aktivere muskulaturen og du træner nervevævet ude i kroppen til at sende signalerne hurtigere frem til muskulaturen. Det kan god bevirke øget styrke, men det er fordi du nu bedre kan aktivere dine muskler og kan aktivere flere muskelfibre.

• Måned 2+

Fra starten af måned nr 2 i din træning vil muskulaturen begynde at ændre struktur. Dens fibre forøges og musklen vækster og bliver større og stærkere. Tiden for hvornår effekten indtræffer afhænger af hvor meget mere styrke din krop har brug for før symptomerne ændrer sig.

Bevægelighedstræning

Er du blevet bedt om at bevægelighedstræning eller mobilitetstræning som vi også kan finde på at kalde det, kan effekt af din træning faktisk opstå relativt hurtigt.

Indenfor 1-2 uger kan symptomerne begynde at ændre sig. Mobilitetstræning kræver dog en god portion kropsforståelse og effekten afhænger i særlig høj grad af den kvalitet du kan levere i dine øvelser.

Ofte skal man lige forstå øvelser og mærke hvordan de skal føles rigtigt. Ikke sjældnt har jeg sendt folk hjem med bevægelighedsøvelser og når så vi tjekker dem til næste konsultation er de, utilsigtet, blevet modificeret en smule og det vil påvirke effekten i negativ retning.

Hvordan har du det?

Hvordan har du det generelt:

Dit humør påvirker dine symptomer i meget høj grad. Hvordan går det på arbejdet, hvordan går det med dine sociale relationer, hvordan er familielivet og hvordan har du det med din partner? mange bekymringer, utryghed og usikkerhed afspejler sig meget gerne i dine symptomer. Det kan forlænge dit fysioterapeutiske forløb.

Når vi er usikere, utrygge, nedtrykte og bange udskiller hjernen nogle stoffer, bla adrenalin, som kan forstærke din hjernes fortolkning af de symptomer du oplever. Det gør mere ondt.

Fysioterapeuten kan ikke hjælpe dig fra en skilsmisse, et jobbrud eller hvor end skoen trykker. Men det er vigtigt at forstå at humøret og livssituationen påvirker dine symptomer.

Hvordan har du det med specifikke funktioner:

Mere håndgribeligt, men pæcis samme mekanisme, kan vi se på aktiviteter der er skabt en frygt for. Det kalder vi for Fear avoidance. Vi afholder os fra noget fordi vi tænker har en negativ konsekvens for os.

Et klassisk eksempel er personer der har haft discus prolaps i lænden. Nogle afholder sig fra foroverbøjninger. De frygter bevægelsen og frygten for bevægelsen skaber adrenalin og skærper hjernen til at tolke smerte ved bevægelsen.

Eftersom man afholder sig fra foroverbøjning svækkes funktionen. Svækkelsen sker fysisk, områder i hjernen der skal stå for funktionen stimuleres heller ikke og man er svækket både strukturelt i muskler, sener, ledbånd osv og i den motoriske færdighed som hjernen står for. Paradoksalt nok udmønter frygten for smerte ved en specifik bevægelse sig i mere smerte

Alt ovenstående spiller en rolle ift hvornår du oplever de positive effekter af de øvelser fysioterapeuten har givet dig med hjem.

Skrevet af fysioterapeut, Lasse Hedegaard, Strib Fysioterapi
www.Stribfys.dk
52882555
Stribfysioterapi@gmail.com