Slidgigt i knæet (Knæartrose)

Knæ artrose (slidgigt i knæet)


Som skrevet i tidligere indlæg døjer flere og flere danskere med smerter fra knæet. I mit tidligere indlæg skrev jeg om meniskskader og i denne ombæring kommer det til at handle om Slidgigt også kaldet Artrose. Ca 6% af alle danskere (omtrent 350.000) har artrose i et eller begge knæ. Der er dobbelt så mange kvinder der udvikler knæartrose som der er mænd. Alderen har noget at sige og ca 45% af alle over 80 år har knæartrose. Vægten har også indflydelse på udvikling af symptomer fra slidgigt og i kraft af at flere mennesker lider af overvægt regner man også med at flere vil få symptomer fra slidgigt i knæene. Det var lidt baggrund og statistik omkring knæartrose herunder kommer vi omkring hvad det er for en tilstand, hvordan man diagnosticerer det og ikke mindst hvordan man behandler det. Læs med og se om du kan "selv diagnosticere", selvom det nok ikke er det klogeste i verden... Få altid en vurdering hos din fysioterapeut eller egen læge.

Hvad er knæartrose

Knæartrose (slidgigt i knæet) er en tilstand hvor knæet degenerer, sagt på en anden og lidt uskøn måde, går knæet i forfald. De tidlige stadier af slidgigt kan faktisk ikke ses på et røntgen billede og du kan derfor have symptomerne på knæartrose, men uden det kan diagnosticeres med et røntgen billede. Alle ledflader i kroppen er beklædt med brusk og det samme er knæets ledflader. Når man har knæartrose ses der forandringer i denne ledbrusk men også i ledbånd, menisk og knoglevæv. Det resulterer ofte i smerter på indersiden af knæet, smerter ved at bøje knæet eller at strække knæet og funktionelt besvær såsom eksempelvis trappegang (typisk nedad). Selvom tilstanden i folkemunde kaldes for slidgigt, så er det ikke en tilstand der alene forekommer på baggrund af slidtage. Vedkommende der arbejder på kontor kan være lige så disponeret for at udvikle "slidgigt" som jord/beton arbejderen kan det.

Knæ artrose inddeles ofte i 3 stadier. Mild, moderat og svær grad. HUSK, at hvilket stadie du er på i klassificeringen af artrose ikke altid er ensbetydende med den mængde smerter i knæet du oplever.
 

Hvordan diagnosticerer man knæartrose


Som sagt kan man ikke altid se artrose forandringerne på et røntgenbillede i det tidlige stadie. Derfor behøves et røntgen heller ikke for at afgøre om der er knæartrose eller ej. Der er en række parametre der kan være med til at afklare hvor stor sandsynligheden er for, at det er knæartrose der er årsag bag dit knæproblem. Herunder kan du se de disponerende faktorer for at udvikle slidgigt i knæet (knæ artrose):

Tidligere skade i leddet (menisk, ledbånd, brud osv)
Hvis du er kvinde
Hvis du er genetisk disponeret (altså har dine forældre, bedste forældre osv. slidgigt)
Hvis du er over 45 år
Hvis du er overvægtig (2-3 gange større sandsynlighed end hvis du er normalvægtig)
Nedsat bevægelighed i knæet
Malformation/deformation af knæstillingen
Mærkbare knoglegevækster ved knæleddet

Derudover er der ofte de klassiske symptomer fra det man kalder for Artrose-triaden.

1)
Der er morgenstivhed/ømhed, knæet skal altså lige igang om morgenen før end mobilitet og smertefrihed indfinder sig. Typisk tager det et par skridt og så løsner det sig langsomt
2)
Der er igangsætningsbesvær hvis man har været inaktiv i over 20-30 min. Har du eksempelvis siddet ved kontoret og skal ud efter kaffen, så er der smerter og stivhed, som om morgenen.
3)
Smerter i hvile. De fleste oplever at knæet værker og er uroligt. De skal hele tiden skifte stilling og kan ikke finde "den rigtige" stilling. Mange klager over at dette er særligt irriterende i forbindelse med nattesøvnen da det er vanskeligt at falde i søvn og tillige vågner man om natten pga knæsmerter.

Jo flere af ovenstående udsagn du kan vinge af, des større er sandsynligheden for at dine knæsmerter er forårsaget af knæartrose, men, der er mange ting der kan være skyld i dine knægener og derfor er det klogt at få en fysioterapeut eller læge til at hjælpe med diagnostikken.

Hvordan behandler man Knæartrose



Her er svaret lidt ligesom indlægget om meniskskader. Træning, træning og træning, men også kendskab til hvordan man reagerer på belastning, så man kan tilpasse sine aktiviteter. Tilpasningen af aktiviteter vil altid være individuel. Nogle mennesker med knæartrose kan løbe og andre får kraftige smerter og et hævet knæ i flere uger hvis de begynder at løbe. Tilbage til træning. Træning er et fantastisk behandlingstilbud, der er meget få bivirkninger og har udover selve belastningen ingen negativ indvirkning på kroppen. Via træning kan du styrke de muskler som skal aflaste dit knæled og er du vedholdende med din træning kan du over tid også påvirke dine ledbånd og sener til at blive stærkere. Generelt vil du kunne øge dine kropslige ressourcer så du kan mere i det daglige uden du får de samme symptomer.

Hvis ikke træningsterapi fungerer foreligger muligheden for at indsætte et kunstigt hofteled. Det er ortopædkirurgens bord og derfor vil jeg ikke komme dette emne nærmere. Jeg kan dog fortælle at ca 90% af de indopererede proteser fortsat fungerer 15 år efter indsættelsen.

Hvis du døjer med smerter i knæet og du mistænker at det kan være knæartrose kan du læse mere om mig og min klinik HER



Jeg håber at du har fået noget brugbart ud af mit lille skriv.
De bedste hilsner Lasse, Strib Fys
www.Stribfys.dk
Stribfysioterapi@gmail.com
52882555