Knæ artrose (slidgigt i knæet)

Som skrevet i tidligere indlæg døjer flere og flere danskere med smerter fra knæet. I mit tidligere indlæg skrev jeg om meniskskader og i denne ombæring kommer det til at handle om Slidgigt også kaldet Artrose. Ca 6% af alle danskere (omtrent 350.000) har artrose i et eller begge knæ. Der er dobbelt så mange kvinder der udvikler knæartrose som der er mænd. Alderen har noget at sige og ca 45% af alle over 80 år har knæartrose. "unge" i 30'erne kan dog også have artrose i knæet, oftest hvis de tidligere har haft en ledskade. Vægten har stor indflydelse på udvikling af symptomer fra slidgigt og i kraft af at flere mennesker lider af overvægt regner man også med at flere vil få symptomer fra slidgigt i knæene. Der er registreret øget forekomst af artrose i fingrene hos overvægte også selvom at de umiddelbart ikke belaster deres hænder/fingre mere end andre. Derfor er der noget der kan tyde på at det ikke kun de ekstra kg der skubber til udviklingen af symptomer fra slidgigten, men måske noget stofskifterelateret. Det var lidt baggrund og statistik omkring knæartrose. Nedenfor kommer vi omkring hvad det er for en tilstand, hvordan man diagnosticerer det og ikke mindst hvordan man behandler det.

Du Kan på min hjemmeside læse om 5 gode råd til dig med slidgigt i knæet

Hvad er knæartrose

Knæartrose (slidgigt i knæet) er en tilstand hvor knæet degenerer, sagt på en anden og lidt uskøn måde, går knæet i forfald. De tidlige stadier af slidgigt kan faktisk ikke ses på et røntgen billede og du kan derfor have symptomerne på knæartrose, men uden at det kan diagnosticeres med et røntgen billede. Alle ledflader i kroppen er beklædt med brusk og det samme er knæets ledflader. Når man har knæartrose er der forandringer i denne ledbrusk men også i ledbånd, menisk og knoglevæv. Det resulterer oftest i smerter på indersiden af knæet, nedsat bevægelighed i knæet og deraf smerter ved at bøje knæet eller at strække knæet. Der er ofte funktionelt besvær såsom eksempelvis trappegang (typisk nedad), at kunne gå i hug samt at kunne komme op og ned fra gulvet. Selvom tilstanden i folkemunde kaldes for slidgigt, så er det ikke en tilstand der alene forekommer på baggrund af slitage. Ledbrusken og andre strukturer i knæet holdes nemlig ved lige ved netop belastning og aflaster man knæet fuldstrændigt over længere tid vil det fremskynde degenerationen af knæet. En person der arbejder på kontor og ikke er fysisk aktiv kan lige så vel udvikle symptomer fra artrose som jord og beton arbejderen kan det.

Knæ artrose inddeles ofte i 3 stadier. Mild, moderat og svær grad. Det stadie du er på i klassificeringen af artrose er ikke altidensbetydende med den mængde smerte du oplever fra knæet.

Hvordan diagnosticerer man knæartrose

Som sagt kan man ikke altid se artrose forandringerne på et røntgenbillede i det tidlige stadie. Derfor behøves et røntgen heller ikke for at afgøre om der er knæartrose eller ej. Der er en række parametre der kan være med til at afklare hvor stor sandsynligheden er for, at det er knæartrose der er årsag bag dit knæproblem. Herunder kan du se de disponerende faktorer for at udvikle slidgigt i knæet (knæartrose):

Tidligere skade i leddet (menisk, ledbånd, brud osv)
Hvis du er kvinde
Hvis du er genetisk disponeret (altså har dine forældre, bedste forældre osv. slidgigt)
Hvis du er over 45 år
Hvis du er overvægtig (2-3 gange større sandsynlighed end hvis du er normalvægtig)
Nedsat bevægelighed i knæet
Malformation/deformation af knæstillingen (kalvknæet eller hjulbenet)

Derudover er der ofte de klassiske symptomer fra det man kalder for Artrose-triaden.

1)
Der er morgenstivhed/ømhed, knæet skal igang om morgenen før end mobilitet og nogenlunde smertefrihed indfinder sig. Typisk tager det et par skridt og så løsner det sig langsomt
2)
Der er igangsætningsbesvær hvis man har været inaktiv i over 20-30 min. Har du eksempelvis siddet ved kontoret og skal ud efter kaffen, så  opstår der smerter og stivhed, som om morgenen.
3)
Smerter i hvile. De fleste oplever at knæet værker og er uroligt. De skal hele tiden skifte stilling og kan ikke finde "den rigtige" stilling. Mange klager over at dette er særligt irriterende i forbindelse med nattesøvnen da det er vanskeligt at falde i søvn og tillige vågner man om natten pga knæsmerter.

Jo flere af ovenstående udsagn du kan vinge af, des større er sandsynligheden for at dine knæsmerter er forårsaget af knæartrose, men, der er mange ting der kan være skyld i dine knægener og derfor er det klogt at få en fysioterapeut eller læge til at hjælpe med diagnostikken.

Hvordan behandler man Knæartrose

Her er svaret lidt ligesom indlægget om meniskskader. Træning, træning og træning, men også kendskab til hvordan man reagerer på belastning, så man kan tilpasse sine aktiviteter. Tilpasningen af aktiviteter vil altid være individuel. Nogle mennesker med knæartrose kan løbe og andre får kraftige smerter og et hævet knæ i flere uger hvis de begynder at løbe. Træning er et godt behandlingstilbud, der er meget få bivirkninger og har udover selve belastningen ingen negativ indvirkning på kroppen. Via træning kan du styrke de muskler som skal aflaste dit knæled og er du vedholdende med din træning kan du over tid også påvirke dine ledbånd og sener til at blive stærkere. Ved fysisk aktivitet stimulerer du også hjernen, så den udskiller endorfiner. Endrofiner er kroppens eget "morfin" og "lykkepille". Igennem træning vil du kunne stimulere til mindsket smerte og øge din glædesfornemmelse. Generelt vil du kunne øge dine kropslige ressourcer så du kan mere i det daglige uden du får de samme symptomer.

Hvis ikke træningsterapi og tilpasning af aktiviteterfungerer foreligger muligheden for at indsætte et kunstigt hofteled. Det er ortopædkirurgens bord og derfor vil jeg ikke komme dette emne nærmere.

Hvis du døjer med smerter i knæet og du mistænker at det kan være knæartrose kan du læse mere om mig og min klinik HER. Jeg tilbyder deciderede slidgigtsforløb hvor du tages igennem hvad der er godt og skidt fra a-z.

Jeg håber at du har fået noget brugbart ud af mit lille skriv.
De bedste hilsner Lasse, Strib Fys
www.Stribfys.dk
Stribfysioterapi@gmail.com
52882555