Meniskskader

Flere og flere danskere oplever knæsmerter. Det kan være fordi vi er blevet bedre til at diagnosticere idrætsskader, det kan være fordi vi generelt bliver tungere og derigennem belaster knæet mere. Jeg har selv været igennem en sportsrelateret knæskade med en læderet menisk (du finder ud af hvad en læderet menisk er hvis du læser videre). Hvordan ved man så om det er pga menisken at der er smerter i knæet? Hvad er tegnene? hvordan behandler man det? og hvad er en menisk egentlig?

Hvordan undersøger man om der er meniskskade

Undersøgelses Metoder ved meniskskade
1. Billeddiagnostik ved mensikskader
Man kan via en grundig undersøgelse hos en fagprofessionel vurdere hvor stor sandsynligheden er, men man kan aldrig være 100% sikker. Man kan lave deciderede tests (bla. Mcmurrays test, Thessalys test og Apleys test) for at teste for menisk skade, men ingen er med 100% sikkerhed. Man kan heller være 100% sikker, selvom man får lavet en MR-scanning. MR-scanninger giver i 80% af tilfældene den rette diagnose ved menisk skader. Derfor anvender man heller ikke MR-scanninger som den primære undersøgelsesform ved mistanke om menisk skade.

2. Kiggertundersøgelse (artroskpi) ved mistanke på meniskskade
Man kan via en artroskopi (en kikkertoperation) i knæet konkludere om der er menisk beskadigelse, men det er sidste instans hvis alt andet fejler. Man vil helst undgår artroskpier da man sidestiller det at få en operation eller en operativ undersøgelse med det traume. Risikoen for at udvikle artrose (slidgigt i knæet) Stiger også når man får fortaget en sådan undersøgelse.

3. Klinisk undersøgelse i klinikken for meniskskade
Man undersøger og diagnosticerer i de fleste tilfælde klinisk, altså i klinikken. Her vil man
gennemgå undersøgelser på det vi kalder funktion. Eksempelvis, hvordan det ser ud når du skal lave en knæbøjning, hvordan vil det være at stå på et ben og rotere med overkroppen og lignende. Herfter vil du typisk komme på briksen hvor vi vil mærke på (det kalder vi for palpation) knæet specifiket der hvor meniskene sidder og andre strukturer der kan udgive sig for at være meniskskader for at kunne differantialdiagnosticere. Symptomerne kan godt peje mod meniskskade, men kan være forårsaget af anden problematik. Eksempelvis gåsfeodssyndrom på indersiden af knæet, løberknæ på ydersiden af knæet. Plica syndrom, Slidgigt i knæet (knæledsartrose) og mange mange flere. Hernæst vil vi se på hvordan knæet bevæger sig, kan det strække og bukke? Her vil man sammenligene med modsatte knæ. På baggrund af den fysiske undersøgelse og din historie vil vi kunne vurdere sandsynligheden for meniskskade i knæet og vi vil kunne differantialdiagnosticere hvis ikke der er tale om meniskskade.

Ved du allerede at der er tale om meniskskade kan du få 5 gode råd på min hjemmeside via linket her. 5 gode informationer til dig med meniskskade. 

Her er de typiske tegn på meniskskade

Meniskskader opstår blandt unge og unge voksne ofte pga vridtraumer i knæet og ofte i forbindelse med sport. I takt med at man bliver ældre og vævet bliver lidt mere stift og usmidigt kan mindre vrid eller belastninger også forårsage meniskskader. Der er ofte klik fra knæet, smerter på indersiden af knæet når der er tale om den menisk der sidder tættest mod det andet knæ, smerter på ydersiden af knæet når der er tale om meniskskade på den menisk der er placeret mod ydersiden (lateral menisk skade), smerter ved at bøje eller strække knæet og der kan være knælåsninger og knæsvigt som symptomer på meniskbeskadigelse. Dvs. har du vredet dit knæ, kommer der kliklyde fra knæet og oplever du låsninger i knæet samt at knæet pludseligt svigter, så er det muligt at der er tale om en menisk skade (Også kaldt en menisk læsion eller en læderet menisk). Ting som at gå på trapper og at sidde på hug er typisk besværlige og der kan opstå skarpe smerter. Fysisk aktivitet vil som regel provokere smerter.

Tag ikke fejl, mange tænker at de har en meniskskade, men der kan være mange andre tilstande der forklæder sig som en meniskproblematik. Derfor er det altid en god idé at få en dygtig fysioterapeut til at undersøge dit knæ. Rette diagnose vil som regel give den bedste prognose. Når vi krydser ca 45 års-alderen, har 50% af den danske befolkning en meniskskade, men det er ikke ensbetydende med at der skal være symptomer fra den.

Hvordan behandler man en meniskskade

Meniskskader behandles i langt de fleste tilfælde med fysioterapi i form af træning, træning og træning, eller måske det modsatte, ro. Du kan forvente et genoptræningsforløb på ca 3-6 mdr. Det du skal arbejde med afhænger af dine symptomer, den undersøgelse du har fået foretaget og det du skal arbejde med kan være vidt forskelligt ift en bekendt eller kollega. Derfor kan træning til meniskskader som sådan ikke standardiseres.

De første 1-2 mdr kan godt være en "dødvande" periode. Du træner og træner, men mærker ingen effekt på symptomerne. Ofte vil øvelserne blive lettere, men symptomerne ændrer sig altså sjældent.

Erfaringsmæssigt kan jeg se at langt de fleste begynder at have en eller anden form for effekt omkring træningsuge nr. 5-8 hvorefter det som regel vil gå fremad.

Ved mangel på bedring efter fysioterapeutisk træning (2-3 mdr), eller hvis der er slemme tilfælde af aflåsninger vil en ortopædkirurger vurdere skadens omfang og på baggrund af det måske tilbyde operation. Ca 70-80% med en symptomatisk meniskskade vil opleve bedring igennem fysioterapeutisk træning. Hvis du er skarp, så læste du lige at jeg skrev "symptomatisk meniskskade", men hvad betyder det? Det betyder kort sagt at det faktisk ikke er ualmindeligt at have en meniskbeskadigelse uden at opleve symptomer fra det. Der er altså nogen der løber, spiller fodbold, danser eller dyrker anden form for motion uden de overhovedet ved at de har en meniskskade og det er en rigtig god pejling på at skade ikke er = knæsmerter og funktionsnedsættelse. I rigtig mange tilfælde kan det bedres.

Hvad er en menisk

Anatomi i knæet
Dit knæ består af 4 knogler. 2 skinnebensknogler, din lårbensknogle og din knæskal. Inde i selve knæleddet indlejret i ledbånd og noget der hedder ledkapsel sidder dine menisker. Du har 2 i hvert knæ en der sidder på indersiden (medial menisk) og en der sidder på ydersiden (lateral menisk). Det er hyppigst at der er skade på den inderste menisk.

Meniskens form
Menisken er halvmåne formet og har en hældning, den er relativt blød og elastisk. Dens funktion er at skabe stabilitet i knæet, virke som stødafdæmper og være med til at fordele vægtbelastningen jævnt i vores knæled, som i øvrigt er det største og mest vægtbelastede led.

Meniskens opbygning
Den yderste 1/3 af menisken er velvaskulariseret og skader her kan hele sig selv, hvis der er en skade i det område kalder man det for en "rød meniskskade".
Den midterste 1/3 del af menisken er mindre vaskulariseret og helingen vil her tage længere tid. En skade i dett område refereres til som en rød-hvid meniskskade.
Den inderste 1/3 er ikke vaskulariseret og heler derfor ikke. En skade her kaldes for en Hvid meniskskade. Vaskularisering betyder at der er blodforsyning og at der derfor kan transporteres nye "byggesten, vitaminer osv", samt borttransporteres affaldsstoffer.

Forsyning af menisken
Udover blodforsyning i dele af menisken forsynes den af ledvæsken. Ledvæsken er den væske der er inde i selve knæleddet. Ledvæskens indhold af affaldsstoffer og nye byggesten er under konstant forandring og afhænger af hvor meget eller lidt du bevæger dit knæ. Hvis du bevæger det for lidt vil der ophobe sig flere affaldsstoffer end nye forsyninger og ophelingen af menisken bremses. Kan du derimod sørge for bevægelse vil der blive ført flere "friske forsyninger" ind i leddet og ophelingen optimeres. Forsyningen til knæet og dermed meniskene kan du tænke på som en køkkensvamp i en balje med vand. Klemmer du svampen presses væsken ud og når du letter på klemmet suges ny væske ind i svampen.

Hvilken typer af meniskskader findes der

Det er ganske muligt at der er flere end dem jeg lister op her og det er også ganske muligt at dem der her følger kan deles op i underkategorier, men da vi ikke er igang med et Phd forsvar så tager vi de mest gængse.

longitudinelle - en flænge i menisken, kan blive til "bucket handle tear"
ukomplet - en flænge inde i selve menisken kan blive til en "flap tear"
Radial - en flænge på tværs af menisken kan blive til "Complex tear eller Parrot tear"





Typen af menisk skade er ikke afgørende for om du kan gennemgå et træningsforløb, det er dine symptomer der afgør om du skal igennem træning eller skal vurderes hos en ortopædkirurger.

Har du brug for hjælp til en knæskade kan du bestille en tid hos mig i min klinik. Jeg har kæmpe interesse indenfor knæskader og jeg beskæftiger mig stort set kun med mennesker der har "bøvl" med knæet. Jeg har selv været igennem en slem knæskade og ved hvordan knæet ikke kun kan gøre ondt men også udfordre hele dagligdagen. Du kan booke tid eller læse mere og se video om meniskskader ved at følge mit link HER

Jeg håber at du har fået noget brugbart ud af mit skriv.
De bedste hilsner Lasse, Strib Fys
www.Stribfys.dk
Stribfysioterapi@gmail.com
52882555